Det kan være rigtig svært at finde ud af hvad man skal lave i disse tider, specielt når man er så meget derhjemme. Jeg oplever selv at jeg har svært ved at koncentrere mig og finde på ting at lave hele tiden, så hvad kan man endelig lave, for at man ikke keder sig?  

1. Puslespil online?? kan man virkelig det? ja og det er ganske gratis, du kan bruge mange timers tidsfordriv på bare at samle det. Du kan finde forskellige motiver, designs og endda forskellige typer brikker. Jeg har brugt mange timer derinde og synes det er super hyggeligt med musik i ørene og så bare samle de puslespil, der er noget afslappende over det.

Link: jigsawplanet.com

2. Søge rundt på nettet og finde forskellige sjove quizzer eller test dig selv med forskellige emner. Du kan finde rigtige mange forskellige kategorier af de forskellige quizzer/test dig selv. Fx. kan du finde nogen på woman, viunge, eller bare ved at søge quizzer eller test dig selv på google. 

Link: Test dig selv – Woman eller Test-dig-selv – Viunge

3. Find diverse inspiration til dig næste projekt, måske du er kreativ med garn, maling, tegning eller andet, prøv søg div eller gørdetselv på google også det emne du gerne vil have frem.  du kan finde diverse opskrifter hvis man er ude efter sådan noget, eller bare søge inspiration igennem billeder. Jeg plejer at bruger Pinterest til at finde inspiration til mine projekter. 

Link: Pinterest.dk

4. Oprette dig på et nyt socialt medie, måske du skal til at søge jobs, eller gerne vil vise nogen ting frem, der kan være mange begrundelser til at oprette sig på diverse sociale medier som fx. Pinterest, Instagram, LinkedIn eller Jobnet. Ejer du ikke Instagram fx, så vil jeg anbefale dig at komme på det, da det er en platform som brænder meget igennem for tiden. LinkedIn kan du oprette for at vise din profil til fx, jobsøgning eller hvis du er mere business orienteret, så er LinkedIn bedre end Facebook fx. Man kan bruge mange timer med at finde ud af, hvilke platforme der er online. 

5. Lav en plan for 2021, der er mange grunde til at lave en plan for året og specielt hvis du går med nogen drømme, mål eller forudsætninger for året, så er det meget bedre at få skrevet ned, så man har en oversigt. Du kan bruge programmer som Canva, Publisher, Word eller finde skabeloner online. Søg efter planoversigt skabelon eller måske endda planning skabelon, der er mange måder at søge det på. Måske du ikke er så meget til tekst, så kan du lave et billedboard i stedet. Lav gerne nogen langsigtet mål og drømme, så man har noget at gå efter.  

6. Læse diverse debatforum. måske der er noget som interessere dig, måske du endda kan være med til at diskutere omkring emnet. Du finder mange af dem på nettet eller bare på Facebook, mange af dem vil sikkert være noget pjat eller ren og skær opmærksomhed fra andre, men det er op til en selv, hvad man vil blandes ind i. Det kan også være nyheder på fx BT eller Ekstra Bladet man kan kommentere på.