Forbedre 3 ting under Corona-tiderne?

by | May 16, 2020 | Personlige indlæg

Det kan godt være, at jeg snart har været ledig på arbejdsmarked i et helt år, men efter Danmark blev lukket ned, så kan man godt føle sig lidt alene og kedsomheden eller dovenskaben tager over. Det der med at strukturere ens hverdag med opgaver, videoer og blogindlæg er bare ikke det samme, når man ikke har motivationen til det. Føler du selv nogle af disse ting, så kan det være mine forslag kan hjælpe dig, da jeg kommer med lidt løsninger til nogle af de ting, som kan forbedres.

Men 3 positive ting som er sket:
– Jeg har fået arbejde som bestyrer, ved Locked – Escape Room, Kolding
– Har fået godkendt Adsense til min gaming kanal – Bigundes World
– Fået gang i en urtehave, hvor jeg bor. 

3 ting som kan forbedres:
– Skal være bedre til at strukturer blog, YouTube og
generelt min hverdag.

– Være mere social, kontakte folk, vær mere produktiv. 
– Få noget motion, ellers bliver man doven.

Min måde at forbedre de 3 ting:

1. Skal være bedre til at strukturer blog, YouTube og generelt min hverdag.
  • Det er vigtigt, hvis man gerne vil have noget ud af sin dag, at man planlægger eller aftaler med sig selv, hvad man gerne vil have opnået. Fordi hvis din motivation er nede, så kan det være rigtig svært at få den op igen, så den eneste måde er at finde ud af hvad der motivere dig og starte med de ting, så du kommer på rette kurs.

Min måde: Det som jeg har gjort, er at skrive 3 ting hverdag, som jeg skal have gjort og så planlægge 3-5 dage af gangen. Husk at sætte noget ind, som gør dig glad som fx være kreativ, male, tegne, bage kage eller mange andre ting. Stå tidlig op, så du også kommer rigtig igang med dagen. 

2. Være mere social, kontakte folk, vær mere produktiv.
  • Jeg tror ikke at jeg er den eneste, som sidder og tænker at man savner venner og familie. Faktisk er der mange måder, hvor man stadig kan være i kontakt med dem, det kan være på Skype, videohilsen, sms, opkald, Facebook, e-mail og mange andre.

Min måde: Jeg har givet mig selv et mål, om at jeg minimum skal kontakte 2 af mine venner eller familie om dagen, så jeg får noget kontakt udefra. Ens motivation kan også komme fra dine nærmeste, som fx hvis de har lavet noget, som du synes er spændende. Prøv at undgå negative samtaler.

 3. Få noget motion, ellers bliver man doven.
  • Der er sikkert mange som allerede går ture eller løber en tur, ellers kan man dyrke motion derhjemme, man behøver ikke alt muligt trænings udstyr til det. Det er om at få sig noget motion, mens man har tiden til det og det er en dårlig undskyldning ikke og vide hvordan. Faktisk kan det også motivere en, så man får noget energi til kroppen.

Min måde: Jeg har hentet en app, som hedder Tab sig på 30 dage, hvor jeg får et gratis trænings program hverdag. Den er rigtig god til at minde en om at man skal træne og så kan man eventuelt gøre det udenfor, så man også får noget luft. Der findes sikkert også mange andre app’s som kan hjælpe en og ellers kan man selv lave et træningsprogram, så det passer til en selv.