3 sjove drukspil, der sætter gang i festen
Vi kender allesammen festerne, hvor man lige mangler et lille spil til at sætte gang i festen. Her har jeg lavet en liste med de 3 spil, som jeg bruger når vi mangler *gang i festen*. Man kender sikkert nogen af dem og der er også rigtig mange flere end bare disse 3. Det sidste jeg vil sige er bare “SKÅLL..” og nyd din aften.
1. Beerpong
Alle burde kende Beerpong, men til dem som ikke gør, så kommer reglerne lige her:
To hold dyster mod hinanden. Find et bord, og stil plastikkopperne i en kegleformat ved hver ende af bordet. Nu skal man skiftes til at ramme, med en bordtennis bold i modstanderens kopper. Når man rammer en af modstanderens kopper skal den ene af modstanderen drikke indholdet, der er i koppen. Man fortsætter indtil man har ramt samtlige af modstanderens kopper. Man kan også spille med 2 bordtennisbolde og hvis man rammer begge bolde i den samme kop, så skal holdet drikke 3 kopper.
2. Røvhul
Røvhul er et kortspil, hvor man virkelig kan tabe. Som det ret uskønne navn antyder, kan man vinde titlen ”røvhul”, og den kan være svær at komme af med igen. Spillet består nemlig af et ubestemt antal korte runder, hvor 3-4 spillere kæmper om at komme hurtigst af med sine kort på hånden. Den sidste, der kommer af med sine kort, er røvhul.
Til gengæld får vinderen af runden titlen ”præsident”, som i næste runde giver sit dårligste kort til ”røvhul”, der må af med sit bedste kort til præsidenten. Dette er en af grundene til, at det er svært at komme op af sølet, når man først er havnet der.
I Røvhul er esserne, 2’erne og så jokerne de højeste kort. Man sorterer efter tal og skal kunne stikke det, der bliver smidt på bordet. To 8’ere kan for eksempel stikke to 5’ere. Men bliver der for eksempel smidt tre ens ud, kan det begynde at knibe – tre esser kan være svær at stikke. 4 ens rydder bordet.
Røvhul er et sjovt spil med tempo, hvor man skal kunne holde til at tabe – og hvor håneret er en del af spillet.
3. Jeg har aldrig
Jeg har aldrig-spillet skal man gerne være +5 spillere for at det bliver så sjovt som muligt. Nu går man på runde, og når man kommer til en ny spiller skal denne spiller komme med en “jeg har aldrig”-sætning. Alle de spillere som rent faktisk har udført denne handling skal drikke af sin øl eller alkohol. Legen kan fortsætte ligeså lang tid man har lyst til.
Her er et par forslag til en række af de spørgsmål man kan benytte sig af:
– “Jeg har aldrig – Været til festival”
– “Jeg har aldrig – Tisset i badet”
– “Jeg har aldrig – Haft en kæreste”
– “Jeg har aldrig – Fået en fartbøde”
– “Jeg har aldrig – Prøvet at gå kold før kl 20.”