Det kan være svært at få snakket med venner og familie i disse tider og man har måske ikke snakket med dem i lang tid. Men det skal laves om på, fordi der er nemlig mange måder man kan fortælle en person at man tænker på dem. Faktisk kræver det ikke særlig meget også selvom man måske har travlt med arbejde, familielivet eller andet, så er det de små ting som kan gøre en andens hverdag god.
Jeg synes altid det er sjovt at overraske andre og jeg ville selv elske at modtage noget med posten fra venner eller familie. Husk på det er de små ting der tæller. Nu kan du få inspiration til hvordan du kan minde nogen om at du tænker på dem. Nedenfor kommer der 7 ting som du kan gøre:
- Send en sms til dem: En ganske simpel ting som kan gøre mange ting også er det helt valgfrit hvad man vil skrive, bare personen ved at man stadig er der.
- Tag dem i et opslag på Facebook: Måske du lige ser en sjov meme eller et billede, som minder dig om en bestemt person, så er det en god idé at tagge personen i det.
- Del et minde på Facebook: Der popper et minde op og du tænker faktisk det er et sjovt eller godt minde, så kan man lige sende en reminder til den anden person ved at dele mindet på Facebook.
- Ring til dem: Den næst simple ting, er at ringe til dem, spørge hvordan det går eller hvis du evt. har noget nyt at fortælle. Aftal at ses på et tidspunkt eller bare snak så længe i har lyst.
- Send en ting: Hvis man er i gavehumør eller hvis man har nogen ting som man ved personen skal have, så kan man sende det med posten, det behøver ikke være noget dyrt, det er tanken der tæller. Det kan evt. også være børneting, hvis din veninde lige har fået et barn.
- Del en sang eller playliste: Hvis i har samme musiksmag og du lige finder en sang som minder om jer to, så del den.
- Send en spilanmodning: Kender du spil på Facebook eller måske Wordfeud på mobilen, så er det en god idé at spille mod ens venner og det er ganske nemt, du sender dem bare en anmodning og så finder du ud af om de vil dyste imod dig. Så får om også tiden til at gå