4 grunde til at spise smoothies
Det er nemt og lækkert
En smoothie tager mellem 5-10 at lave afhængig af hvor meget og hvad du vil have i den. En smoothie ude i byen er også nemt, men koster ca. 40-50 kr. Så hvis du laver en selv, kan man få meget mere smoothie til de penge, plus du bestemmer selv hvad der i er den.
Nem opskrift:
- En halv pose bær (300 g.)
- 2 skefulde skyr
- 1 dl. mælk
Det kan være sundt (afhængig af indholdet)
Selvfølgelig afhænger det af indholdet, hvor sundt det er. MEN… Det er den nemme vej til at spise sundt. Man kan komme rigtig mange ting ned i blenderen, men hvis man blander en pose bær, skyr og lidt mælk, så er den faktisk bare klar til at blive blendet. Man kan også bruge friske råvare, dette tager dog længere tid at forberede.
Det er dejlig forfriskende
En kop kaffe i den ene hånd og en smoothie i den anden, så kan man ikke klage. Det er lidt ligesom at smide koldt vand i hovedet om morgenen, her får du bare morgenmaden med oveni. Samtidig kan du lave din smoothie på forhånd og lade den stå i køleskabet, så er den lige klar til at drikke når man har lyst.
Du ved hvad der er i
Man kan få så mange alternativt morgenmad, hvor man faktisk ikke aner hvad det indeholder, men med en smoothie kan du komme lige præcis det du har lyst til i blenderen. Man kan også bruge smoothie som en snack midt på dagen, her kan man fx lave det sunde valg med spinat, avocado eller broccoli. Det smarte er at man kan vælge den søde eller den sunde smoothie.